Mennesker bag løsningen

Bag Sento står mennesker med forståelse for både drift og relationer. Vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når man tager sig tid til at forstå – og tager ansvar for det, man leverer.

Hvem er vi

Sento er et vikarbureau i Trekantområdet. Bag os står samlet 12 års erfaring fra vikarbranchen og en klar overbevisning: Et godt match kræver mere end de rette kompetencer på et CV.

Vi kender hele processen – fra den første samtale med en kandidat til samarbejdet med virksomheden og alt det praktiske bagved. Vi ved, hvad der skal til, for at et samarbejde fungerer i hverdagen.

Sento blev skabt ud fra et ønske om at sætte mennesket i centrum. Et bureau med tid til at lytte, forstå behovene og følge ordentligt op. Et sted, hvor både medarbejdere og virksomheder oplever nærvær og ved, hvem de kan regne med.

For os betyder The Human Link, at vi gør os umage med at forstå menneskene på begge sider. Det kræver tillid, dialog og forståelse for den hverdag, man skal være en del af.

Vi er et lille bureau, og det er en styrke. Hos os er du aldrig et nummer i køen – vi kender dig og din opgave.

Vision

At være en troværdig samarbejdspartner, der gennem kvalitet og tillid skaber langsigtede samarbejder – til gavn for både virksomheder og medarbejdere.

Værdier

Tillid

som fundament

Respekt

i alle relationer

Ærlighed

i dialogen

Samarbejde

i løsningen

Kommunikation

i alle led

Vores tilgang

Vi arbejder tæt sammen med både virksomheder og vikarer for at sikre det rette match – fagligt og menneskeligt. Vi tager os tid til at lytte, følger op undervejs og siger det ærligt, hvis noget ikke fungerer.

Ordnede forhold er en selvfølge. Vores vikarer får løn og vilkår efter den overenskomst, der gælder for arbejdet og arbejdspladsen.

Lad os tage en snak

Uanset om du er virksomhed eller jobsøgende, er du altid velkommen til at kontakte os.